Introduktion
Små P er et didaktisk, praksisstilladserende læremiddel. En temaportal der giver en didaktisk, metodisk og tidslig struktur for arbejdet med medieproduktioner på mellemtrin og i udskoling.(Hansen 2010) (Hansen/Bundsgaard 2013) Det gøres vha. ca. 25 forskellige web 2.0-værktøjer, altså funktionelle læremidler, hvor brugeren genererer indholdet. Ifølge sitet er der aktiviteter for alle fag. Aktiviteterne er inddelt i syv aktivitetsområder (fx lyd og billede) og fire/fem genrer (fx web og film/radio). Vi veksler mellem at tage udgangspunkt i forløbet “Vine - optag en film på 6 sekunder” og i siden generelt. (link til forløb)Legitimitet
I forhold til Fælles Mål er SmåP utydelig. Selvom der er tydelige læringsmål beskrevet i toppen af hver aktivitet, kan de ikke relateres til de faglige mål for dansk. I Vine-forløbet er læringsmålene beskrevet sådan:- At arbejde med billedudtryk.
- At skabe en kort og præcis fortælling.
- Eleven har viden om synopse, manuskript og storyboard
- Eleven kan udarbejde dramatiske, dokumentariske og interaktive produkter
- Eleven kan revidere sin arbejdsproces frem mod næste produktionsforløb.
SmåP lider af en begrebsforvirring, da der er en uheldig sammenblanding af ordene aktiviteter og kompetencer. Som nævnt er SmåP opdelt indenfor syv kategorier som fx lyd, billede, tekst osv. Man kan godt lave aktiviteter, men lyd er ikke en kompetence.
SmåPs foreløbigt 27 aktiviteter bygger i høj grad på de tre web 2.0-praksisformer vi gerne skal bruge mere: Eleverne producerer små film, indlæg til blogs, lydfiler osv. De videndeler undervejs, i det de fleste forløb afsluttes med at fremvise produkterne og samtale om fordele og ulemper. Nogle forløb bruges til at remediere fx eventyret Hans og Grete, men mange forløb har ikke sammenhæng med danskfagets genrer, perioder og forfatterskaber (Andersen 2012). Kommunikation er en vigtig forudsætning, da langt de fleste forløb er baseret på kollaborative samarbejdsformer og efterfølgende evaluering i grupper.
Eleven kan også medtænkes som didaktisk designer. I Vineforløbet har SmåP bestemt, hvilke ressourcer (Vine og smartphone), der skal bruges. Indholdet bestemmes delvist af fortællegeneratoren, og strategierne styres delvist af fx Vine-storyboardets udfyldelse. Men indenfor de rammer, har eleverne stadig vide muligheder for indflydelse på både indhold og strategier. Om storyboardet er hensigtsmæssigt, vil vi komme ind på til mundtlig eksamen.
SmåPs force er produktionen af vidensprodukter 2.0, da hele grundideen med sitet er, at elever i fællesskab skaber remedierede produkter.
Evalueringen i Vineforløbet består af to spørgsmål: “Vis jeres Vine til andre. Forstår de den?” og “Hvad ville I gøre anderledes næste gang, I skal lave en Vine?” Det er få og løse spørgsmål. Hvis elevens deltagelsesproces skal vurderes, bør læreren kvalificere evalueringen ved flere og tydelige spørgsmål til de tre centrale kompetencer i processen.
SmåP er også stærkest på den tekniske side. I Vine-forløbet er der fokus på et filmteknisk virkemiddel. Indholdet trækkes i en generator, men er uden sammenhæng til andet danskfagligt. Der gives kun få og kortfattede ideer til bevægelse udenfor det fast didaktiserede indhold.
Der er ingen naturlig sammenhæng mellem forløbene. Det er op til læreren, om og hvordan de forskellige forløb skal kædes sammen med den øvrige undervisning.
Hver aktivitet har en tydelig struktur, og forståelsen faciliteres ved supplement af billeder, instruktionsvideoer og tip-bokse. Hvert forløb starter med en filmsekvens.
SmåPs foreløbigt 27 aktiviteter bygger i høj grad på de tre web 2.0-praksisformer vi gerne skal bruge mere: Eleverne producerer små film, indlæg til blogs, lydfiler osv. De videndeler undervejs, i det de fleste forløb afsluttes med at fremvise produkterne og samtale om fordele og ulemper. Nogle forløb bruges til at remediere fx eventyret Hans og Grete, men mange forløb har ikke sammenhæng med danskfagets genrer, perioder og forfatterskaber (Andersen 2012). Kommunikation er en vigtig forudsætning, da langt de fleste forløb er baseret på kollaborative samarbejdsformer og efterfølgende evaluering i grupper.
Eleven kan også medtænkes som didaktisk designer. I Vineforløbet har SmåP bestemt, hvilke ressourcer (Vine og smartphone), der skal bruges. Indholdet bestemmes delvist af fortællegeneratoren, og strategierne styres delvist af fx Vine-storyboardets udfyldelse. Men indenfor de rammer, har eleverne stadig vide muligheder for indflydelse på både indhold og strategier. Om storyboardet er hensigtsmæssigt, vil vi komme ind på til mundtlig eksamen.
SmåPs force er produktionen af vidensprodukter 2.0, da hele grundideen med sitet er, at elever i fællesskab skaber remedierede produkter.
Evalueringen i Vineforløbet består af to spørgsmål: “Vis jeres Vine til andre. Forstår de den?” og “Hvad ville I gøre anderledes næste gang, I skal lave en Vine?” Det er få og løse spørgsmål. Hvis elevens deltagelsesproces skal vurderes, bør læreren kvalificere evalueringen ved flere og tydelige spørgsmål til de tre centrale kompetencer i processen.
Indholdskvalitet og faglighed
SmåP er udviklet af Station Next, der udspringer af Det Danske Filminstitut med støtte fra bl.a. Kulturministeriet. Med disse to institutioner i ryggen bør man kunne forvente en vis troværdighed, men samtidig have for øje, at sitet ikke er skabt af undervisere med fx danskfaglige kompetencer.SmåP er også stærkest på den tekniske side. I Vine-forløbet er der fokus på et filmteknisk virkemiddel. Indholdet trækkes i en generator, men er uden sammenhæng til andet danskfagligt. Der gives kun få og kortfattede ideer til bevægelse udenfor det fast didaktiserede indhold.
Lærerstøtte
Læreren støttes på flere måder. For hver elevaktivitet er der en tilhørende lærervejledning. Derudover er der flere sider, der kan støtte lærerens forberedelse. Fx en oversigt over nødvendige applikationer og udstyr.Der er ingen naturlig sammenhæng mellem forløbene. Det er op til læreren, om og hvordan de forskellige forløb skal kædes sammen med den øvrige undervisning.
Tilgængelighed og usability
I forhold til elever med læsevanskeligheder fungerer siden godt med fx AppWriter. Figur-baggrund-princippet (Bundsgaard/Illum Hansen 2013) følges. Forsiden udgøres hovedsageligt af farverige, logiske, letgenkendelige ikoner, mens uddybning til læreren mv. er skrevet med små bogstaver i øverste højre hjørne.Hver aktivitet har en tydelig struktur, og forståelsen faciliteres ved supplement af billeder, instruktionsvideoer og tip-bokse. Hvert forløb starter med en filmsekvens.
Der er en del stavefejl, samt en del fejl, når man vælger aktiviteter efter fag og levels/klassetrin. Det er dog små skønhedsfejl i et samlet æstetisk flot udtryk, der virker lettilgængeligt og anvendeligt.
Læringen kobles til omverdenen, da aktiviteterne er praksissimulerende. I vores eksempel er eleverne filminstruktører, der laver storyboard, instruerer og producerer film.
Læreren støttes yderligere af interaktive elementer. I Vineforløbet benyttes en fortællegenerator til at give et bud på hovedperson, trylleriform og rekvisit. Det kan virke motiverende, men mangler koblingen til en større danskfaglig sammenhæng.
Bortset fra to aktiviteter lægger forløbene op til gruppearbejde, men nogle er tilrettelagt, så det både er muligt at arbejde individuelt og i grupper.
Der er mange muligheder for at bruge de anvendte web 2.0 redskaber i andre fag og sammenhænge, efter de har været brugt i SmåP. Siden giver få anvisninger i dette.
Læringsudbytte
I forhold til læringsudbyttet belyst fra Blooms reviderede taksonomi, lægger Vine-forløbet hovedsageligt op til aktiviteter i toppen af taksonomien, i det eleverne skal skabe og konstruere en kort video. De skal ikke direkte analysere Vines, men de skal vurdere og kritisere hinandens produkter. De skal forstå principperne i selvinstruktionen (som de skal anvende i praksis), samt huske instruktioner (hvis regler, de skal følge). Dermed bevæger den valgte aktivitet sig næsten inden for hele trekanten, og har dermed potentiale for et stort læringsudbytte.Læringen kobles til omverdenen, da aktiviteterne er praksissimulerende. I vores eksempel er eleverne filminstruktører, der laver storyboard, instruerer og producerer film.
Læreren støttes yderligere af interaktive elementer. I Vineforløbet benyttes en fortællegenerator til at give et bud på hovedperson, trylleriform og rekvisit. Det kan virke motiverende, men mangler koblingen til en større danskfaglig sammenhæng.
Differentiering
Der kan vælges aktiviteter for alle tre faser i grundskolen. Aktiviteterne er også inddelt i levels 1-3, så der er lagt op til, at eleverne kan arbejde med forskellige forløb alt efter færdigheder. Spørgsmålet er om det er hensigtsmæssigt. Der er beskrevet differentieringsmuligheder inden for enkelte af undervisningsforløbene, men i de fleste forløb er differentiering ikke beskrevet.Bortset fra to aktiviteter lægger forløbene op til gruppearbejde, men nogle er tilrettelagt, så det både er muligt at arbejde individuelt og i grupper.
Sammenhæng
Medieproduktionerne laves i web 2.0 redskaber, hvor de fleste har muligheder for både embedding, deling og efterredigering, og de kan således bruges i andre sammenhænge.Der er mange muligheder for at bruge de anvendte web 2.0 redskaber i andre fag og sammenhænge, efter de har været brugt i SmåP. Siden giver få anvisninger i dette.
